QAL2 Etablering eller kontrol at en målers kalibrering.

QAL2 er nok den del af EN14181 der er bedst kendt, idet den regelmæssige kalibrering af anlægsmålere er en væsentlig hændelse i de fleste anlæg, og samtidigt en relativ dyr hændelse.

Der er ikke meget at fortælle om selve målingen, den er ret præcist beskrevet i standarden, men der er en del at fortælle om anvendelse af kalibreringsresultatet.

Målingen efter EN14181

En QAL2 kalibrering skal gennemføres som 15 parallelle målinger af ½ time, d.v.s. 15 målinger med en såkaldt reference metode, d.v.s. en metode, der følger en  EN-standard og er vedtaget af myndighederne som den bedst anvendelige metode til bestemmelse af det pågældende forurenende stof. Det er ikke nødvendigvis den bedste metode, men det bedste kompromis mellem omkostning og nøjagtighed.

Ved at anvende EN-standarderne ved man også at alle Europæiske lande måler (nogenlunde) ens.

Ved måling af støv ved lave koncentrationer er det tilladt efter EN13284-2 kun at gennemføre 5 målinger af 1½ time for QAL2, se herom under støvmåling, eller i selve standarden.

Fortolkning af resultatet

Når resultatet foreligger, er der en række ting, der skal tages i betragtning, og som anlægget gør klogt i at bekymre sig om:

QAL2 Måling ved lave koncentrationer

1: Måling ved lave koncentrationer

 

Hvis koncentrationerne er så lave at den ligger under standard reference metodens detektionsgrænse, eller anlægsmålerens detektionsgrænse, betyder det at den pågældende måler eller målemetode ikke kan måle noget. Det, den afgiver, er målestøj.

Hosstående billede viser sådant et eksempel. Som det ses er målepunkterne spredt over næsten ele mpåleområdet.

Under de forhold synes det at være logik for burhøns, at så skal man ikke måle, men sådan er det ikke. De fleste myndigheder forlanger at man gennemfører en måling for at sikre sig at der ikke er koncentrationer højere end detektionsgrænsen.

Resultatet er også derefter, og kan ikke anvendes til kalibrering.

Hvis koncentrationerne ligger permanent lavt, som de fleste myndigheder definerer som under usikkerhedsgrænsen fra EU Direktivet (tidligere Affaldsforbrændingsdirektivet og Direktivet for store forbrændingsanlæg, i fremtiden Industriemissionsdirektivet), tillades det ofte at erstatte en QAL2 med den mindre AST, eller med præstationsmålinger.

Anvendelse af præstationsmålinger er ikke nogen fordel, for den eneste forskel er om anlægsmålerens visning logges eller ej, og det er jo ikke de store penge, der ligger der.

QAL2 Outliers

2: Outliers

 

Det kan altid gå galt under en måling, derfor tillades det at man udelader såkaldte ”outliers” fra beregningerne. EN14181 foreskriver mindst 15 målepunkter for at godkende kalibreringen, og derfor foreslår jeg i forslag til specifikation for QAL2 målinger (download pdf-fil på denne side) at der laves mindst 17 QAL2 målinger og mindst 7 AST-målinger, så har man 2 målinger ”at smide væk af”.

Vigtigt er det imidlertid, for at dokumentere hvad man har gjort, at outliers vises på diagrammerne og listes under målingerne, men ikke tages med i beregningerne. Således kan anlægsejeren og myndighederne forvisse sig om at alt er gået korrekt til.

Hosstående eksempel er fra en dobbelt flowmåler kalibrering (2 manuelle metoder mod én anlægsmåler), og det er tydeligt at ét rødt punkt ved (19,0|20,5) er en outlier.

QAL2 Skal regressionskurven ændres

3: Skal regressionskurven ændres?

 

Det har været en lang debat om hvorvidt man skal ændre en regressionskurve efter en QAL2 måling, hvis den kun er ændret en smule.

Min indstilling er, at hvis den gamle regressionslinie ligger indenfor 95% konfidensintervallet at de nye målinger, har man ikke statistisk viden til at dømme den gamle mindre rigtig end den nye.

Hosstående billede viser et eksempel. Kalibreringen var så spredt, at 95% konfidensintervallet bliver meget åbent, og følgelig ligger den eksisterende kalibrering fuldt omsluttet heraf, og bør ikke ændres.

Dette gælder også hvis den ”gamle” regression er test-gas regressionen.

Ved ikke at ændre regressionen ved små ændringer, sparer man at skulle stille den frem og tilbage hver gang en ny måling er lavet. Hver gang man griber ind, er der mulighed for at man laver fejl, og der bliver lavet fejl.  

QAL2 Skal regressionen tvinges igennem nulpunktet?

4: Skal regressionen tvinges igennem nulpunktet?

 

Når man skal ændre regressionskurven, er det næste spørgsmål om den skal tvinges igennem nulpunktet. EN14181 tillader at man trækker regressionen gennem nulpunktet hvis spredningen på målepunkterne ikke overstiger 15% af ELV (½-times grænseværdien).

I revisionen er indført en note om at det under visse omstændigheder kan være fornuftigt at trække den igennem nulpunktet, hvis spredningen kun er ”lidt større” end 15%.

I praksis er det min indstilling, at måleinstitut og anlægsejer udøver det, man i standardiserings-sprog kalder ”sound engineering decision”. Det betyder at man ser på det foreliggende data, og beslutter hvad der er sund fornuft.

Husk på at en standard ikke er substitut for at tænke, den skal hjælpe med at tænke.

Hosstående billede viser et eksempel hvor al fornuft siger at regressionen skal gennem nul (min punkteret linie) og ikke som instituttet afleverede den.