EN15267-3 Testprocedure og minimum kvalitetskrav

 

Afprøvning af 2 instrumenter

 

Både i laboratorium og på et rigtigt anlæg.

 

Afprøvningen skal gennemføres på 2 identiske instrumenter, og begge instrumenter skal bestå med ens eller meget tætliggende resultater. Det ene instrument må altså ikke være markant bedre end det andet, selvom de begge består, for det tyder på dårlig kvalitetsstyring.

Disse testes i et laboratorium (Lab test) for en række grundlæggende egenskaber og egnethed for overhovedet at måle det, producenten mener det skal måle, og dernæst på et anlæg, en røggaskanal eller skorsten på et forbrændingsanlæg eller kraftværk (Field test), i minimum 3 måneder, og gerne længere (se under EN14181 QAL3 om vedligeholdelsesinterval).

Ved field-testens begyndelse skal instrumenterne bestå en QAL2 kalibrering, der som yderligere krav i forhold til EN14181 skal bestås med en R²>0,95.

Ved testens field-testens afslutning skal instrumenterne bestå en AST kalibrering, men med 15 målepunkter (og ikke kun 5 som efter EN14181) der som yderligere krav i forhold til EN14181 også skal bestås med en R²>0,95.

Flowmålere skal dog kun bestå med R²>0,90

EN15267-3

 

Certification range og testområdet

Et af de store forvirringer omkring typetests har været begrebet ”certification range” .

Problemet var at få defineret det område en måler skulle testes under, relateret til grænseværdierne fra EU Direktiverne, uden at sætte kunstige begrænsninger på et måleinstruments muligheder for en og meget store måleområder, forstået som afstanden mellem detektionsgrænsen og den højeste koncentration det kan måle.

Certification range er først og fremmest definere som en ½-times middelværdi, og det betyder at EN15267-3 foreskriver at et måleinstrument skal kunne måle øjebliksværdier op til 2 x certification range, for ellers ville de ikke kunne måle en fornuftig middelværdi.

For langt de fleste komponenter er det ikke når nok, men de spidser, der bliver skåret af ved at måle med et sådant begrænset måleområde, vurderede arbejdsgruppen, der skrev standarden, vil blive kompenseret under QAL2-kalibreringen, og det er delvist rigtigt.

Dernæst foreskriver EN15267-3 at et instrument, for at kunne bruge det til at måle med og rapportere fra efter EU direktiverne, skal have et certification range der er mindst 1½ x [½-times grænseværdien] for det pågældende forurenende stof for ”Store Forbrændingsanlæg” og mindst 2½ x [½-times grænseværdien] for det pågældende forurenende stof for affaldsforbrændingsanlæg.

Hosstående tegning viser disse 3 størrelser sammen.

 

Nul eller detektionsgrænse

 

Intet instrument kan måle nul, der er altid en minimum visning hvorunder instrumentet kun viser støj.

Så selvom et instrument er ”certificeret” til et måleområde på f.eks. 0-1000 mg/Nm³, er det ikke nødvendigvis fornuftigt  at anvende det til måling mellem 0 og 1 mg/Nm³ .

Derfor skal testinstituttet bestemme et instruments detektionsgrænse, ved at bestemme størrelsen på  ”målestøjen” ved nul. Det udtrykkes i EN15267-3 statistisk som standard deviation repeatability at zero(SDRZ), idet detektionsgrænsen lidt usædvanligt sættes til 2 x SDRZ.

Samtidigt defineres ”kvantifikationsgrænsen”, d.v.s. den grænse hvor man begynder at kunne stole på instrumentets visning, som 4 x SDRZ.

(Når jeg skriver ”lidt usædvanligt” er det fordi detektionsgrænsen normalt sættes til 3 x SDRZ og kvantifikationsgrænsen til 10 x SDRZ)

 

Krydsfølsomheder og influens faktorer

 

Instrumentet skal kontrolleres for alle tænkelige krydsfølsomheder, og en del er opremset i standarden, men der står også at producenten skal informere om alle de krydsfølsomheder, han kan tænke sig har indflydelse.

Det drejer sig dels om egentlige krydsfølsomheder (hvis f.eks. en SO2 måler vise forkert, hvis der er store NO-koncentrationer), men også de såkaldte ”influens” faktorer.

Det er omgivelsesfaktorer, f.eks. temperatur, lufttryk, elektrisk forsyning, der kunne tænkes at have indflydelse på instrumentets visning.

Hvis f.eks. et instrument er følsomt for ændringer i den 230V.a.c. forsyning, der forsyner det med strøm (der er ikke særligt sandsynligt, men blot for eksemplets skyld), så skal instrumentet afprøves ved 253 V.a.c. ned til 195 V.a.c., og hvis der er indflydelse, skal indflydelsesfaktoren anføres i testrapporten som f.eks. ”mg/Nm³ per volt” .

Denne faktor benyttes så til at bestemme usikkerhedsbidraget fra spændingsforsyningen ved QAL2-beregningerne, se disse under EN14181.

Ligeledes gennemføres følsomhedsmålinger for ændringer i temperatur, lufttryk, skorstenstryk samt hvad trstinstituttet og producenten sammen finder ud af måske har en indflydelse.

 

Indkapslingsgrad

 

Fælles for alle måleinstrumenter er krav til indkapsling i henhold til EN60529.

Kravene er at:

  • Instrumenter, der skal monteres indendørs i ventilerede og/eller air-konditionerede rum skal minimum være IP40.
  • Instrumenter, der skal monteres udendørs under afskærmning, der hindrer direkte nedbør når instrumentet skal minimum være IP54.
  • Instrumenter, der monteres ubeskyttede udendørs skal minimum være IP65.