DS EN15259 Luftkvalitet – Måling af emissioner fra stationære kilder – Krav til målested, målsætning, planlægning og rapport.

 

 

 

 

eller på engelsk 

 

 

EN 15259:2007 Air quality; Measurement of stationary source emissions; Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report.

 

 

Betydning for anlægsejere

 

EN15259 har som nævnt ovenfor ikke stor betydning for anlægsejere, men der er få punkter, hvor den har betydning.

EN15259 afsnit 8.2 anviser en metode til at gennemmåle en skorsten for uregelmæssigt flowforhold, kaldet ”homogeneity”, og på den måde ”certificere” skorstenen.

Ideen er, at hvis man én gang har undersøgt en skorsten, og fastslået at strømningsforholdene er ”homogene” eller næsten ”homogene”, d.v.s. at man har en næsten flad flow- og massestrømprofil, så kan man fremover ved QAL2, AST og præstationsmålinger nøjes med at måle i ét punkt, og d.v.s. et vilkårligt punkt hvis den er homogen, et nærmere bestemt punkt hvis den er næsten homogen. Man behøver med andre ord ikke at traversere for at måle et tilstrækkeligt sikkert gennemsnit over skorstensarealet. Iflg. EN15259 skal man ellers altid traversere, hvis en sådan homogenitet ikke er fastslået.

Der er ikke stor forskel i omkostninger for anlægsejerne, for selve måletiden er ikke ændret, man skal fortsat udsuge gasprøverne i samme tid, men man behøver ikke at stå der og ændre sondens placering med regelmæssige mellemrum.

 

Støvkalibrering

Man skal dog være opmærksom på at man ved støvkalibrering ikke kan undgå traversering. Den skal stadigvæk foretages efter EN13284.

 

Placering af anlægsmålere.

 

Da EN15259 kom ud overraskede den ved at beskæftige sig med placering af automatisk virkende målere (også kaldet kontinuert virkende målere).

EN15259  beskæftiger sig imidlertid ikke med hvor på kanalen i gasflowsretningen en anlægsmålerskal placeres, f.eks. hvor langt fra bøjninger, skorstensåbning, ændring i kanaldiameter, ledeskovle, lyddæmpere eller sugetræksblæseren og alt det, der ellers har stor indflydelse på valg af montagested for anlægsmålere.

Derimod foreskriver EN15259 standarden hvor i det valgte måleplan den skal sidde, d.v.s. hvor langt inde og fra hvilken flange skal udsugningspunktet være, når man har valgt sit måleplan.

EN15259 foreskriver at man laver en masseflowmåling i hvert eneste målepunkt, som efter EN15259 anvendes ved traversering ved manuelle målinger, og så vælger man det målepunkt, hvor masseflow’et ligger tættest på det samlede gennemsnitlige masseflow.

Annex E.2 giver et eksempel, hvor der måles fra 4 flanger 90º forskudt omkring skorstenen på Ø3,5m og konklusionen er, at udtrækssonden skal i flange nr. 1 stikkende 1,09 m ind i kanalen, nemlig ved det inderste målepunkt (nærmest midten) i er Ø3,5 m kanal.

Det er jo for det første ikke langt fra, hvor man i almindelig ville sætte udtrækspunktet. Ved en kanal af den størrelse ville man nok vælge en 1 m sonde, og så går flangenlængden fra, så langt så godt.

Problemet er at en sådan opmåling koster en ikke uvæsentlig mængde penge, og det er ret ligegyldigt, for det bedste punkt er ikke hvor masseflow er gennemsnitligt, men derimod hvorændringen i koncentrationen varierer parallelt med den ændringen i den samlede koncentration.

Selvom koncentrationen i udtrækspunktet kun skulle være 90% (eller 110%) af den gennemsnitlige koncentration, så vil en QAL2 kalibrering netop flytte regressionslinien hen, hvor den kommer til at passe.

Det er derfor meget vigtigere at finde et sted, hvor variationerne i koncentrationen følger variationerne i gennemsnittet af koncentrationen over hele kanalen.

Det er da også de færreste, der anvender afsnit 8.4 i EN15259, og godt det samme.

 

Konklusion:

  1. Certificering af en skorsten kan være fornuftigt, hvis det ikke koster for meget, for selvom den klassificeres som meget homogen, er besparelserne til at overse.
  2. Hvis man i forvejen har alle data for bestemmelse af udtrækspunktet i.h.t. EN15259, så skader det ikke at se om det virker rimeligt, og hvis det gør kan man jo ligesågodt følge det.
  3. Hvis man skal gennemføre en kortlægning af måleplanet med dertil hørende omkostninger, er det efter min bedste overbevisning spild af penge.

PS:

Det er meget vigtigt at understrege at det på ingen måde afspejler min mening om den øvrige del af standarden, som så vidt jeg kan vurdere er ganske udmærket.