EN14181

 

EN14181

 

Den Europæiske standard EN14181 hedder:

Emissioner fra stationære kilder – kvalitetssikring af automatiske målesystemer.

Eller på engelsk:

Stationary source emissions – Quality assurance of automated measurement systems.

 EN14181 er fra 2004, og har de sidste 2 år været under revision.

Der er ikke ændret noget væsentligt, men der er tilføjet en del tekst, der skal gøre anvendelsen klarere. Revisionen kommer til høring i 2012, og bliver sikkert offentliggjort i 2013.

EN14181 beskriver 4 trin til sikring af kvaliteten af de målinger af forurenende stoffer, der emitteres til luften gennem skorsten, målinger som gennemføres på anlæg for at informere myndighederne om udslippets størrelse.

Standarden beskriver de 4 trin som således:

QAL1:

Metodik til at bestemme om en påtænkt installation kan opfylde kvalitetskravene i det pågældende direktiv.

QAL2:

Kalibrering af automatiske målere

QAL3:

Løbende kvalitetskontrol af målerne, d.v.s. hvorledes skal man sikre sig at målerne fungerer tilfredsstillende indimellem QAL2 og AST

AST:

Det årlige check, som gennemføres i de år, hvor QAL2 ikke gennemføres, og som kontrollerer at den anvendte kalibreringsfunktion endnu er gyldig.


Alle disse 4 trin har afsnit, der er uklart formuleret, ofte i bureaukratisk sprog, og desuden giver et vist mål af fortolkning.

Det er målet med denne del af hjemmesiden at beskrive de mest almindelige metoder til opnåelse af en fornuftig balance mellem omkostninger, forsvarlig måleteknik, og så prøve at imødegå de mest almindelige fejlopfattelser.

De enkelte trin er behandlet på siderne bag denne side, tryk på de tilsvarende grå felter over denne side, for at komme til de enkelte sider.